Forside

Som følge af de restriktioner, der blev meldt ud i sidste uge fra statsministeren er der nu kommet en del ændringer i hvordan det kirkelige arbejde kan foregå.

Først og fremmest: Der holdes fortsat gudstjenester. Her forkyndes håb og lys i mørket, og det er et budskab, der er brug for i denne tid.

Det betyder:

• Gudstjenester er uden fællessang og må maksimalt vare 30 minutter.
• Arealkravet er ændret, så der nu skal være 7,5 m² pr person (kirkens ansatte tæller ikke med). Dette gælder for gudstjenester, bisættelser, begravelser og bryllupper.
  • I Ørum kirke må der være 22 personer.
  • I Viskum kirke må der være 15 personer.
  • I Vejrum kirke må der være 15 personer.
• Der skal være 2 meter mellem personer, der ikke tilhører samme husstand.
• Ved den del af begravelser og bisættelser, der foregår udenfor, må der være 50 personer på kirkegården. Udenfor må der gerne synges. Afstandskravet på 2 meter gælder på samme måde som i kirken.
• Morgensang (den første eller anden torsdag i måneden) aflyses indtil videre.
• Babysalmesang holder pause
• Sogneaftner med videre er indtil videre aflyst.

Corona-virus sætter stadigvæk rammerne for hele vores samfund (på samme måde som i alle andre lande).

Jeg kommer gerne på besøg til samtale og evt. nadverfejring i hjemmet. Men jeg kommer ikke uopfordret, for ikke at trænge mig på. Vi skal bare gøre det på en forsvarlig måde.

Søren Christensen, sognepræst.

Så sluttede 2020, det har været et mærkeligt år! Det behøver vi ikke eksperter til at fortælle os. Vi kan ønske os, at vi i 2021 kan vende tilbage til mere normale tilstande. Den usikkerhed, vi har levet med længe nu, tærer på kræfterne.

Når vi taler om årstallet, så kunne man med en lidt gammel sprogstil sige fx "Det Herrens år 2020!" Det er måske godt lige at standse lidt op ved sådan en talemåde på denne første dag i det nye år. Men først kan vi lige undre os lidt over, at vi fejrer nytår her midt i vinteren. Hvorfor begynder det nye år egentlig 1. januar? Det var vel mere naturligt, hvis det begyndte d. 1. marts, med forårets komme, livet, der vender tilbage.

Engang begyndte året faktisk med foråret. Vi har et lille spor af det i vores månedsnavne. September, oktober, november og december. "Septem" er latin og betyder 7, og på samme måde med de følgende måneder, 8., 9. og 10. måned. De navne viser, at engang var 1. marts årets begyndelse.

Hvorfor er 1. januar så begyndelsen på året? Vi er kommet til år 2021. Hvad tæller vi år efter? Årskifte og årstal vidner om, hvor stor indflydelse kirke og kristendom har haft på vores verden rigtig længe.

Vi tæller år siden Jesu fødsel (også selv om der nok er regnet forkert på et tidspunkt, der er god grund til at mene, at Jesus nok er født omkring år 7 før vores tidsregning). Selv om vi tæller år siden Jesus blev født, så er det jo ikke den 25. december, der står som begyndelsen på det nye år. Det kan jo virke mærkeligt.

Der er nu en god forklaring. Præcis på ugedagen efter Jesu fødsel blev han, som alle jødiske drenge bliver, omskåret og navngivet. Altså 1. januar, efter vores kalendersystem. Det er det, vi tæller år efter. Jesus fik sit navn, han gik ind under vores forhold, han blev omskåret, tog den jødiske pagt på sig.

I kirkerne nytårsdag eller nytårsaften har vi den korteste prædiketekst, nemlig bare et enkelt vers:

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. (Luk 2,21)

På hebraisk betyder navnet Jesus "Herren frelser." Hvert år er et "Herrens år," hvert år minder os om, at Gud blev menneske, for at være vores frelser. Det er dén begivenhed vi har indrettet vores kalender efter.

Vi fejrer nytår midt i vinteren fordi her er sket noget, der sprænger naturens orden. Selv om det stadig er vinter, og stadig er mørkt, så skinner der et lys i mørket, som mørket ikke kan gribe eller få bugt med. Jesus er vores frelser. Han har taget vores virkelighed på sig, så vi kan få hans virkelighed.

Syng med på nytårssalmen: "Nu velan, et frejdigt mod"

Godt nytår!

Onsdag d. 18. november holdt det nye menighedsråd konstituerende møde.

Formand: Carsten Dalsgaard Poulsen, Ørum.

Næstformand og sekretær: Anne Louise Frydendahl Hellwing, Ørum.

Kirkeværge i Viskum: Per Krathmann Nielsen, Thorsager, ikke medlem af det nye menighedsråd.

Kirkeværge i Vejrum: Elsa Gaarden Sundstrup, Vejrumbro.

Kirkeværge i Ørum: Ejgil Poulsen, Ørum.

Kasserer: Kirsten Bruun Møller, Thorsager.

Kontaktperson vedrørende ansatte: Kirsten Hansen, Viskum.

Bygningskyndige: Arndt Pedersen, Ørum og Vinja Pedersen, Ørum.

Til valgbestyrelsen er følgende valgt: Formand Anette Spure Pedersen, Thorsager, Laila Hald, Vejrumbro, Vinja Pedersen, Ørum.

Derudover er Anni Lange, Vejrumbro og Bent Ole Frederiksen, Ørum valgt til menighedsrådet.

Desuden er Kirke- og Præstegårdsudvalget, Personaleudvalget, Bladudvalget og Aktivitetsudvalget blevet besat.

3. kirkeblad 2020