Det er efterhånden blevet en tradition med en særlig gudstjeneste Anden pinsedag. Vi har tilstræbt at holde den udendørs, men de sidste par år har vejret bare drillet.
Vi håber, at vi i år kan være udenfor og holde en pinsegudstjeneste på det grønne område nedenfor banestien ved Nørreåhuset i Vejrumbro.
Anden pinsedag, 29. maj kl. 14
Gudstjenesten vil være både med pinsesalmer og forårssange.
Efter gudstjenesten er der kaffebord med dejligt hjemmebag. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag.
(Skulle det give regn vil vi trække indenfor.)