Gudstjeneste

Her kommer gudstjenester i ord og billeder.

Salmerne kan findes i salmebogen eller ved at følge linkene til dem. På www.dendanskesalmebogonline.dk kan man både finde tekst og høre melodien (ved at trykke "afspil" i vinduet til venstre).

Mariæ Bebudelses dag - søndag d. 29. marts 2020

Vi befinder os desværre stadig midt i nedlukningen på grund af coronavirussen. Det er mere end to
uger siden, at statsministeren lukkede vores samfund ned, og i begyndelsen af denne uge blev
nedlukket forlænget til efter påske. Det var ganske forventeligt, men det forhindrer os derfor stadig i
at fejre gudstjeneste sammen. Det er meget ærgerligt, men vi skal passe på os selv og hinanden, og
det gør vi ved at være hver for sig. Heldigvis kan vi fejre gudstjeneste sammen på denne digitale
måde. På https://dendanskesalmebogonline.dk/ kan I høre melodierne til dagens salmer. Der var
desværre ingen lighter at finde i Viskum kirke, da vi optog gudstjenesten, derfor er lysene på alteret
ikke tændt.
God søndag til jer alle!

Vi synger salme nr. 10 Alt, hvad som fuglevinger fik

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1915

1 Alt, hvad som fuglevinger fik,
alt, hvad som efter fugleskik
med sanglyd drager ånde,
lovsynge Gud, for han er god,
han i sin nåde råder bod
på støvets ve og vånde.

2 Min sjæl, du har af alt på jord
i tanken og din tunges ord
de allerbedste vinger,
og friest er dit åndefang,
når dybt du drager det i sang,
så højt i sky det klinger.

3 Hvad er vel og på jorderig,
der sammenlignes kan med dig
i trangen til Guds nåde?
Og det var dig, den ledte om,
da med vor Herre hid den kom
på underligste måde.

4 Så vågn da op, min sjæl, bryd ud
med lovsangs røst, og pris din Gud,
din skaber og genløser,
som så til dig i nåde ned
og over os sin kærlighed
med Trøsteren udøser!

5 Og sig det til hver fugl på jord,
og sig til alle englekor,
hvis sang livsaligst klinger,
at du med dem i væddestrid
vil prise Gud til evig tid
for ånde, røst og vinger!

N.F.S. Grundtvig 1851.

 

HILSEN OG BØN

Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog: Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. Han sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre.« De svarede: »Gør blot, som du siger.« Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Tag hurtigt tre sea fint mel, ælt det, og bag brød.« Selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv; den gav han til karlen, som skyndte sig at tilberede den. Derpå tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og satte det for dem. Selv stod han hos dem, mens de sad og spist under træet. Så spurgte de ham: »Hvor er Sara, din kone?« Abraham svarede: »Hun er inde i teltet.« Da sagde han: »Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!« Sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. Nu var Abraham og Sara gamle, højt oppe i årene, og Sara havde det ikke længere på kvinders vis. Sara lo ved sig selv og tænkte: »Skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?« Men Herren sagde til Abraham: »Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.« Men Sara løj: »Jeg lo ikke,« sagde hun, for hun var bange. Men han svarede: »Jo! Du lo!«

Første Mosebog 18,1-15

 

 

Vi synger salme nr. 108 Lovet være du, Jesus Krist

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524
Lille Guds barn, hvad skader dig

1 Lovet være du, Jesus Krist!
at du menneske vorden est,
født af en jomfru ren og skær,
gladelig hilst af Himlens hær.
O, Gud ske lov!

2 Du, Gud Faders enbårne Søn,
mand i lys, men dog Gud i løn,
underlig klædt i kød og blod,
kom på vor brøst at råde bod.
O, Gud ske lov!

3 Verden går i dit ledebånd,
dig dog svøbte en kvindes hånd,
du, som har skabt og styrer alt,
blev dog på skød barnlille kaldt.
O, Gud ske lov!

4 Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov!

5 Fattig kom du til jorden ned,
adlede armod og usselhed,
fattig du gjorde dig med flid,
rige blev vi til evig tid.
O, Gud ske lov!

6 Konning er du blandt konger bedst;
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til sin lyse kongesal.
O, Gud ske lov!

Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523.
Claus Mortensen? 1528.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.

 

 

 

Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker. For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.

Første Korintherbrev 1,21-32

 

TROSBEKENDELSE

 

Vi synger salme nr. 69 Du fødtes på jord

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Erik Haumann 1987

1 Du fødtes på jord
og lå som et spædbarn i favn hos din mor.
Du leged, du voksed, du lo, og du græd;
hvor vi end skal være, dér følger du med
som livsglæden bag
hver gudskabte dag.

2 Hver gudskabte dag
blev levet af dig til vor Herres behag.
Hvor vi ser en tigger, der er til besvær,
dér rækker du gudsbarnet menneskeværd
- det daglige brød
fra fødsel til død.

3 Fra fødsel til død,
dér færdes vi sikkert på ordet, der lød
da kvinderne, tynget af sorg og fortræd
fandt hvidklædte engle i gravmørkets sted.
Din død var en dåb1
til tro og til håb.

4 Til tro og til håb
blir børnene lagt i din favn under dåb.
Dér tar du imod dem og giver dem magt
til nyfødt at leve på det, du har bragt:
Velsignelsens ord
til liv her på jord.

5 Til liv her på jord
er brødet og vinen på alterets bord.
Dér kommer vi trætte, dér knæler vi ned;
du løfter dit ansigt og lyser Guds fred.
I dig får vi ord
til bønnen fra jord.

6 Så beder vi: Giv
os mod til at leve et menneskeliv,
at vokse i kærlighed, folde os ud,
til alt bliver ét i en lovsang til Gud,
som sendte sit Ord
i dig her til jord.

Lisbeth Smedegaard Andersen 1984 og 1996.


1 Luk 12,50

 

EVANGELIELÆSNING

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

Lukasevangeliet 1,46-55

DIGT

 

Digt af Sindre Skeie, oversat af Tine Illum

Hvis alting nu var som altid,

så havde jeg åbnet mit hjem,

og budt dig – som altid – på kaffe,

og som altid gi’t dig et klem.

Hvis alting nu var som altid,

så kunne vi mødes et sted,

og vi kunne sagtens vær’ mange,

og alt det, vi kender, ku’ ske.

 

Og måske vi så ville tænke:

Den blev som altid, den dag.

Kan hænde, vi helt enkelt glemte,

hvor endeløst rige vi var

- mens alting endnu var som altid.

For intet er ligesom før,

vi samler os ikke om bordet,

som mennesker altid gør.

 

 

Ja, alt er så underligt stille.

Og ingen ved helt, hvad der sker,

og hvad det betyder for spurve,

og planter og alt det, som er.

Måske ser jeg verden lidt bedre,

når samfundet går lidt i hi

- alt livet som myldrer omkring os,

og alt, som gør jorden så rig.

 

Når ingenting er som altid,

så burde vi skrive en sang,

om hvordan vi vil, det skal være,

når dette er ovre engang.

Og måske vil første vers lyde:

at nu vil jeg åbne mit hjem

og byde – som altid – på kaffe

og gi’ dig – som altid - et klem.

 

Vi synger salme nr. 376 Lyksaligt det folk, som har øre for klang

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1917

1 Lyksaligt det folk, som har øre for klang
herovenfra!
Det nynner alt her på den evige sang:
Halleluja!
så alle Guds engle forundres på,
hvor himmelsk de jordiske klokker slå,
når Ånden med støvhjertets tunger
dets dybeste længsel udsjunger.

2 Lyksaligt det støv, som i Skaberens hånd
kom Gud så nær,
oplivet af ham med en kongelig ånd
til heltefærd,
begavet i nåde med hånd og mund
til gavn og til glæde i allen stund,
at ligne sin Gud på det bedste
og tale med ham som sin næste!

3 Lyksaligt det hjerte i menneskebryst
med frygt og håb,
som lifligt bevæges ved Himmelens røst
og Åndens råb!
Det værelse har i sin hytte lav
til længselen dyb som det store hav,
til håb, der sig højere svinger
end ørne og engle på vinger.

4 Lyksalig den tunge i menneskemund
med liv og røst,
som slår sine rødder i hjertelig grund
til evig trøst,
som skinner af lyset i livets ord,
som gløder af ilden på nådens bord
og skænker de hjerter, som græde,
Guds fred og den himmelske glæde!

5 Lyksaligt det folk, som har Jesus til drot,
Marias søn,
som søskende hans har de alle det godt
i lys og løn:
Guds-freden i hjerte, Guds ord i mund,
med herlighedshåbet i allen stund,
thi de, som Gud Faders udkårne,
har børnekår med hans Enbårne.

6 Lyksalig hver sjæl, som i Frelserens navn
af nådens hånd
fik bod for sin vånde og for alt savn
med liv og Ånd:
med Faderens Ånd og med Sønnens liv,
med palmernes dyd1 i et skud af siv,
med kraften som klarheds-beviset,
med nøglerne til Paradiset!

N.F.S. Grundtvig 1852-53.


1 kraft

 

FADERVOR OG VELSIGNELSE

 

Vi synger salme nr. 414 Den Mægtige finder vi ikke

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Som tørstige hjort monne skrige
Nu glæd dig i Herren, mit hjerte

1 Den Mægtige finder vi ikke,
den mægtige Gud finder os,
der famler og fægter i mørket
og lukker os inde i trods.
Han hører de bange, der beder,
han søger de blinde, der leder,
og tager os ind i sin favn.

2 Guds Himmerig åbner vi ikke,
men Gud åbner riget for os.
Han kalder os ind til sin glæde,
han kalder os ud af vor trods.
Hans ord kan gå gennem en sprække,
den hårdeste skal kan det flække,
så frøet kan spire og gro.

3 Guds lovsange synger vi ikke,
men sangene synger i os,
når glæden slår ind i vort hjerte
og smelter vort mismod og trods.
Da ser vi med undrende øjne
vor tvivl blive afklædt som løgne,
og sandheden lyse af liv.

Holger Lissner 1989 og 1996.

 

Ophavsret: