Tilmelding til konfirmation 2027

Det er tid til at tilmelde sig til konfirmation i foråret 2027.

NB: Det er ikke nødvendigt at vedlægge/vedhæfte kopi af dåbsattest ved tilmeldingen. Oplysninger om dåb ligger allerede i vores system.

Der skal laves en tilmelding via Folkekirkens konfirmandtilmelding: Konfirmandtilmelding.

Lav tilmelding for det sogn, hvor I ønsker konfirmation (også selv om man måske bor i et andet sogn). Vær opmærksom på at vælge de rigtige sogne! Vejrum sogn og Ørum sogn i Viborg kommune, der findes et Vejrum sogn ved Struer, og der er fem andre sogne, der også hedder Ørum sogn.

Begge forældremyndighedshavere skal kvittere for tilmeldingen.Tilmeldingen sker først, når begge forældre (ved fælles forældremyndighed). Der skal kvitteres med MitID.

Når I har tilmeldt, så vil I få en besked fra sognepræsten. Får I ikke det, så tag endelig kontakt, for vi har ingen viden om, hvor mange, der kan tilmelde sig konfirmation, og derfor kan vi heller ikke vide noget om tilmeldinger, der af den ene eller anden grund ikke er gået igennem – det kan fx skyldes, at den ene forældre ikke har kvitteret for tilmeldingen.

Samtykkeerklæring

I forbindelse med tilmeldingen til konfirmationsforberedelse skal der afgives en samtykkeerklæring, så vi kan håndtere de oplysninger I afgiver og så vi kan foretage registreringer både i forbindelse med forberedelsen og selve konfirmationen. Vi beder også om tilladelse til at bringe konfirmandens navn på kirkens hjemmeside, i kirkebladet og i lokalavisen.

Kommunikation – Signal

Email og SMS er ikke sikre, der er som standard ikke kryptering. Beskedtjenesten “Signal” (www.signal.org) giver en sikker og krypteret kommunikation. Hvis man ikke har denne tjeneste vil jeg gerne, at både konfirmander og forældre downloader “Signal” til telefon og opretter bruger på denne tjeneste. Når man har gjort det, så send en besked til mig (på Signal) på telefonnummer 22803517.

Recent Posts

    Archives

    Ingen arkiver at vise.

    Categories

    • Ingen kategorier