Helt siden de første kristne begyndte at fortælle mennesker om Jesus som verdens frelser, har det været helt naturligt, at man også tog sig af mennesker, som på den ene eller anden måde var udsatte eller som havde vanskelige livsvilkår.
Denne tjeneste for mennesker kaldes for “Diakoni.” Det er et græsk ord, der betyder tjeneste eller “at sørge for.”
Diakonien kaldes også nogle gange for kirkens sociale arbejde.
Ørum-Viskum-Vejrum pastorat er medlem af “Kirkernes sociale arbejde i Viborg.” Det er vi fordi vi mener at det er vigtigt, at række en hjælpende hånd til dem, der har behov for det.
Denne indsats har været lidt udfordret af Corona-situationen, men vi er på vej tilbage.
Hjælpekassen
Vi har en hjælpekassen, ofte omtalt om “Julehjælp.” Der kan ses mere om den her.